Ofte stillede spørgsmål

Mad

Hvor kan jeg se information om allergener?

Vores allergener er fint og flot sat i system her: Allegener

Er fisken frossen?

Efter fødevarestyrelsens retningslinjer har vores tun været på frost. Vores laks serveres fersk og frisk, da den er parasitfri.

Hvad er en poké bowl?

På Hawaii består en poké bowl af ris, rå fisk, soja og sesam. En sushisalat, kunne man nok godt kalde det.OLIOLI er skandinavisk og asiatisk, så vi har tilføjet muligheden for at skifte den rå fisk ud med blandt andet and, tofu eller oksekød. Risen, sojaen og sesamen kan også skiftes ud med, hvad end dit sultne hjerte begærer. Se vores menu.

Hvilke størrelser har I?

Vores standardstørrelse gør de fleste mætte. Er du ekstra sulten eller bare ekstra vild med poké bowls, så har vi også en stor version.

Hvilke dressinger har I?

Dressing er, hvad der sætter prikken over laksen, anden eller tofuen. Men måske du ikke er til en prik, men mere en spids trekant eller en rund oval. Vi har en dressing til enhver form og fornøjelse. Se dem her.

Hvor er fisken fra?

Vi er stolte af at servere norsk laks, der er opdrættet under gode og ordentlige forhold. Vores tun er vi også stolt af. Den er af friskeste fangst fra Vietnam og smager nam-nam.

Karriere

Har I ledige stillinger?

Vi leder altid efter nye smil og store grineflip. Her kan du se ledige stillinger. Finder du ikke det, du håbede på, håber vi, at du alligevel vil sende en ansøgning!

Hvem kan søge?

Alle kan søge job hos OLIOLI. Om du er til grøn tang eller marineret and, går op i CS eller customer service – send os en ansøgning!

Hvorfor siger I, at I vil være landets bedste arbejdsplads for unge?

Vores to founders, Nicolai og Frederik, har selv haft deres første jobs i restaurationsbranchen, så vi ved, at den ikke er helt så god, som den kunne være. Samtidig ved vi også, hvor sjov en branche det kan være. OLIOLI er vores forsøg på at skabe et sundt og sjovt startsted for unge. Det skal ikke være angstfyldt eller usundt at gå på arbejde. Det skal være et sted, man kan udvikle sig, grine og møde nye smil.

Hvad er det for et samarbejde I har med KEA og Asnæs & Vangstrup?

Vi synes, at det skal være udviklende at gå på arbejde. Professionelt som personligt. Derfor har vi lavet et samarbejde med KEA og Asnæs & Vangstrup for at give teori og læring til de praktiske erfaringer, vores managers dagligt får i baren. Vi tilbyder også muligheder for at tage en HD gennem Copenhagen Business School. Vi skal være de sidste til at bremse et nysgerrigt og dygtigt ungt menneske.

Om os

Hvad betyder OLIOLI?

Det er vores yndlingsspørgsmål! For så kan vi fortælle, at det betyder glæde på hawaiiansk. Og hvem bliver ikke glad af at tale om det?

Hvem er founder?

Frederik og Nicolai startede deres drøm om landets bedste poké bowls og landets bedste arbejdsplads på Gammel Kongevej i 2017.

Hvad betyder poké?

På Hawaii bliver rå fisk skåret i kvadratiske tern – poké er navnet på denne metode. Vi griner aldrig af udtalelser, men hvis du gerne vil øve dig, så udtales det "poh-key".

App

Hvad kan jeres app?

Nyd hurtig og nem bestilling krydret med løbende nyheder og eksklusive tilbud.

Hvor kan jeg downloade den?

Hvor er vi glade for, at du spørger. Appen kan hentes på Google Play og Apple App Store. For at slide direkte til, hvor det sker, klik på et af ikonerne.

Hvor finder jeg min voucher?

Din voucher findes i din "wallet" nederst i højre hjørne. Har du flere vouchers (heldige asen!), skal du blot swipe mellem dem.

Hvordan bruger jeg min voucher?

Din voucher tilføjes ved sidste step i bestillingen inden betaling. Har du problemer, giver du os bare et kald!

Hvordan kan jeg se, at min bestilling er gået igennem?

Godt spørgsmål! Når du har har swipet (mad, ikke mennesker) og betalt, sker følgende tre ting (hold nu fast):

1) Du modtager bekræftelse fra baren om, at din mad nu omhyggeligt tilberedes.
2) Du modtager besked om, hvornår din mad er klar.
3) Du modtager besked om, at din mad nu er klar til afhentning.

Alle disse dejlige beskeder modtager du under "Profile" nederst i højre hjørne.

Hvordan kan jeg ændre afhentningstidspunktet, når jeg allerede har lavet ordren?

Vi kan alle sammen komme til at være lidt hurtige, så har du indtastet forkert afhentningstidspunkt, kan du ringe til den pågældende bar på 33210121.

Hvordan annullerer jeg min bestilling?

Hvis du har fortrudt, forskudt eller fordrejet din bestilling, kan du annullere den ved at ringe til den pågældende bar på 33210121.

Jeg kan ikke tilføje mit kort. Hvad gør jeg?

Hvis du ikke kan tilføje dit kort, skyldes det i de fleste tilfælde, at dit kort ikke er opdateret hos NETS. De har lavet en opdatering vedrørende online handel, hvilket betyder, at du muligvis skal opdatere hos dem. Det kan du gøre her. Vær opmærksom på, at NETS vil bede dig om to koder. Den første modtager du via sms, mens den anden er din egen private kode.

Hvordan bestiller jeg flere Build Your Own?

Hvis du gerne vil dele din personligt byggede poké bowl med resten af holdet, skal du blot oprette én, hvorefter du kan trykke "tilføj kopi". Gør det, lige så mange gange og lige så ofte du har lyst.

Hvordan sletter jeg mine kortoplysninger?

Hvis du af den ene eller tredje grund har brug for at slette dine kortoplysninger, kan det gøres under "Profile" nederst i højre hjørne. Herefter vælger du "Betalingskort", hvor du frit kan slette og tilføje.

Jeg får ikke en oprettelseskode på mail, når jeg opretter min profil. Hvad gør jeg?

Vidste du, at der hver dag sendes 100 millioner spam-mails? Vores er ikke en af dem, men nogle gange kan dit mailprogram godt tro det. Tjek derfor den mappe. Er mailen stadig ikke at finde, kan du skrive til os på info@oliolipoke.com, så hjælper vi dig fluks.

Jeg har betalt dobbelt. Hvad gør jeg?

Dobbelt op er jo godt, men ikke hvis det ikke var intentionen. Skulle det ske, skal du skrive en mail til os på info@oliolipoke.com med dit fulde navn samt den mail, din profil er oprettet med.

Der er fejl i min bestilling. Hvad gør jeg?

Ups! Det kan ske, at der sker en fejl. Skulle du opleve det, vil vi meget gerne gøre det godt igen. Skriv til os på info@oliolipoke.com, så vender vi tilbage til dig inden for 24 timer.

Hvordan optjener jeg point i challenge?

Man optjener sine point, efter man har hentet eller fået leveret sin mad. Dine point bliver registreret henover flere bestillinger, så du ikke behøver at gå all in, på en bestilling.

Hvis du optjener flere point end nødvendigt i din akutelle challenge, så vil de blive automatisk overført til din næste aktive challenge.

Kan jeg bruge mit gavekort til challenges?

Gavekort fungerer ikke som point i vores challenges.

Jeg har færdiggjort min challenge, men kan ikke se min gave?

Når man har færdiggjort sin challenge, vil voucheren automatisk overføres til din wallet.

Catering

Hvordan kan jeg bestille catering?

Vi troede aldrig, du ville spørge! OLIOLI-catering til store såvel som gigantiske events og begivenheder kan bestilles lige her.

Leverer I til private og virksomheder?

Ja da! Vi er vilde med alle slags forsamlinger.

Hvilken slags mad leverer I til catering?

Vi har pakkeløsninger til den store såvel som den lille, handy og smalltalk-venlige sult. Få en smag for vores pakker her.

Hvornår skal jeg bestille?

Om det er langtidsplanlægning eller lige oppe over, så kan du bestille helt frem til 24 timer før. Bestil her. Brænder køkkenet eller tiden, kan du ringe til os på +45 93 10 16 67.

Hvor mange personer kan i maks. levere til?

Vi starter fra 10 personer og har ikke noget maks. Så du inviterer bare de ekstra, du havde i tankerne.

Tilbyder I levering?

Det kan du tro, vi gør! Vi er rutinerede og systematiske i Storkøbenhavn. Skal du have OLIOLI-glæde ud over den københavnske snude, finder vi også ud af det.