Vi søger

Bowler

Om jobbet

Skal du have det absolut fedeste job, hvor du bliver udfordret, udvikler dig og får en masse nye dejlige venner?

Hos OLIOLI vil vi skabe landets bedste arbejdsplads. Kunne du tænke dig at blive en del af den mission?

Du bliver en del af et unikt sammenhold med fuld fart og højt humør. For os er det utrolig vigtigt, at vi har et godt sammenhold, og at der er god stemning bag baren, og dette kan kun lade sig gøre, fordi vores medarbejdere er top dygtige og professionelle. I vores familie er der plads til alle, der har lyst til at lære og dygtiggøre sig.

Som bowler hos OLIOLI, er du med til at lave vores produkter; poké bowls, banh mi, smoothie bowls, juice og kaffe. Du står for at preppe alle råvarer. Derudover yder du en god og nærværende gæsteservice, samtidig med at du hjælper med at holde barerne skinnende rene gennem daglig rengøring. Vi tror på, at alle medarbejdere udfører de samme arbejdsopgaver uanset niveau og stilling, hvilket styrker vores fællesskab og samarbejde.

Hos os tror vi på, at en grundig oplæring er altafgørende for vores medarbejderes selvtillid og niveau. Derfor har vi et struktureret oplæringsprogram på 16 vagter, hvor man kommer igennem alle arbejdsopgaver. Løbende får man feedback, og netop den store mængde af feedback følger dig som medarbejder gennem hele din ansættelse hos os. Vi tror nemlig på, at feedback giver os mulighed for at udvikle os, blive bedre og dygtigere kolleger og mennesker.

Når vi læser din ansøgning igennem, kigger vi meget efter din motivation for at søge job hos os og din motivation for at lære. Det er vigtigt, at du har taget stilling til et arbejde i restaurationsbranchen, og erfaring herfra kan være et plus, men vil aldrig være et krav hos os. Det afgørende, at du har en positiv attitude, trives i et travlt arbejdsmiljø og har lyst til at bidrage til et godt og trygt fællesskab.

Ser vi potentiale i dig, vil du blive indkaldt til vores rekrutteringsaften som vi kalder Talentsøgning. Her vil du deltage i en aften i en af vores butikker sammen med 15-20 andre, hvor vi alle skal lære hinanden bedre at kende gennem oplæg, samtaler og øvelser. Det er en megafed måde at møde hinanden på, og vi har nogle helt vildt sjove aftener sammen med jer!

I vores ansøgningsportal behøver du ikke uploade hverken billede eller personlige oplysninger. Vi forsøger at afholde en rekrutteringsproces med mindsket grad af bias. Grundet mængden af ansøgninger kan du forvente en svartid op til 2-4 uger.

Om OLIOLI

OLIOLI er Danmarks første Poke Bar, som åbnede i 2017 på Frederiksberg i København. OLIOLIs mission er at gøre OLIOLI til landets bedste arbejdsplads for vores team på knap 200 skønne medarbejdere.

Glæde er kernen i vores arbejde; glæden ved mad og mennesker. Vores 11 barer er drevet af unge, talentfulde mennesker, der hver dag sørger for driften af barerne. Vi arbejder konstant på at forbedre vores gæsters oplevelse, og det gør vi ved altid at yde service med et smil på læben. Vi tilbyder en plads i et ungt og energisk arbejdsmiljø med kollegaer, som tilsammen dækker en bred vifte af faglige kompetencer med afsæt i vores kerneforretning; restauration.

Vores virksomhed er præget af at være drevet af unge mennesker, der alle brænder for at lykkes som et team og i vores forskellige roller. I OLIOLI er der plads til humor og en uformel omgangstone, og vi vægter det sociale fællesskab utrolig højt.
Lokation
Alle barer
Ansøgningsfrist
1.1.26
Ansøg her
Yeees! God idé