Mød Simone, som er 24 år og den allerførste medarbejder hos OLIOLI! I dag er hun Head of Operations og har ansvar for virksomhedens drift. Da hun startede, studerede hun design, så vi har spurgt hende, hvad der fik hende til at starte hos OLIOLI, og hvordan hendes rejse i virksomheden har været. Her er, hvad hun havde at sige:
"Før OLIOLI åbnede sin første bar, arbejdede jeg på en lille café ved siden af mit studie. Jeg læste tekstil og beklædningsdesign, hvor jeg flere dage om ugen sad på mit studie til sent om aftenen og kreerede tøjkollektioner. Derfor var det vigtigt for mig, at mit studiejob var noget andet end design, hvor jeg kunne hygge mig, have det sjovt og bare slå hjernen fra.
En dag snakkede jeg med en af mine daværende kærestes venner (medstifter, Frederik Johansen), som fortalte mig, at ham og hans ven ville åbne en poké bar på Frederiksberg. Jeg synes, at det lød super sjovt og spændende, og allermest synes jeg, det var virkelig sejt, at to så unge drenge ville åbne deres eget. Derfor spurgte jeg, om jeg ikke måtte være en del af det og have det som studiejob i stedet for caféen. Jeg sendte en ansøgning, kom til jobsamtale og fik at vide, at jeg kunne starte på åbningsdagen.
Det var i kontrast til mit café job en virkelig udfordrende og sjov dag med så meget fart på, at jeg ikke kunne stå på mine ben, da baren lukkede om aftenen. Det endte med at blive det perfekte frirum fra mit studie, hvor jeg havde de sødeste og sjoveste kollegaer, som alle gik op i arbejdet, men samtidig var virkelig besluttet på at starte venskaber for livet.
Da jeg var færdig med mit studie, havde jeg arbejdet deltid i ca. 1,5 år og besluttede mig for at tage 1 års pause mellem min bachelor og kandidat, hvor jeg ville hygge mig i OLIOLI, spare penge sammen og tage ud at rejse.
Jeg endte med at blive så optaget af arbejdet, at jeg gerne ville arbejde mig op som manager og få mere ansvar. Det gik i opfyldelse, og jeg elskede det. Jeg tog til Australien i en måned og kom direkte tilbage til baren for at give den gas. Hver eneste dag var motiverende for mig, fordi jeg fik lov til at tage en masse ansvar, lære meget mere og udvikle mig som leder.
Efter det ene års pause fra mit studie var gået, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg ikke kunne give slip på det arbejde, jeg havde i OLIOLI. Jeg rykkede lidt rundt i forskellige barer som manager, hvor jeg var med til at løse nogle udfordringer, som gav mig meget blod på tanden for at blive mere end manager.
Efter noget tid fik jeg lov til at tage imod mere ansvar og blive Distriktschef, hvor jeg havde ansvaret for op til 5 barer. Jeg havde de bedste ledere, som udfordrede mine lederkompetencer dag efter dag, hvilket virkelig har formet mig meget og gjort mig til den person jeg er i dag.
Jeg har lært så utroligt meget af at arbejde i OLIOLI, og dem, der mødte mig for 5,5 år siden, da det hele startede, kan i dag skrive under på, at jeg ikke er den samme person (til det gode, btw ;).
Jeg har haft ledere, der har troet på mig, udfordret mig og fået mig til at se, hvilke kvaliteter og kompetencer jeg har, uden at jeg overhovedet selv var klar over det. Jeg tror, at det er de færreste, der er så heldige at få lov til at arbejde sammen med nogen i en så ung alder, der virkelig tror på en som person og giver en muligheden for at bevise, at man kan klare noget, man ikke selv troede, man kunne.
For cirka 10 måneder siden søgte jeg stillingen som Head of Operations, som jeg vidste ville være en stor udfordring for mig, med mange grænser, der skulle overskrides, og en masse selvtillid, der skulle opbygges omkring, at jeg kunne klare jobbet. Jeg fik chancen for at træde ind i stillingen og bevise, at jeg kunne, og jeg har aldrig været mere glad for at gå på arbejde og mere stolt af mig selv end i dag.
For mig har OLIOLI haft en kæmpe betydning for mit liv og har helt klart bygget mit selvværd og mine kompetencer op. Jeg havde aldrig selv troet, at jeg var 'ledertypen' og at jeg ville kunne klare et job som dette, før der var en, der prikkede mig på skulderen og troede på, at jeg kunne lære det.
Det har været en vild rejse, som jeg aldrig ville have været foruden, og jeg har meget svært ved at se, hvordan den nogensinde skulle stoppe for mig, da jeg får opfyldt alt, hvad der er vigtigt for mig i et job.
Kollegaer, der altid ønsker det bedste for dig, og som accepterer hinandens forskelligheder. Kollegaer, der alle arbejder mod det samme og hjælper hinanden derhen. Kollegaer, der er blevet venner for livet, og som jeg ikke kunne forestille mig ikke at have. Kollegaer, der hepper på dig, som var de et cheerleaderhold for 10.000 fodboldhold.
Alt, jeg har at sige, er egentlig bare TAK, fordi jeg må være en del af OLIOLI!”