Det her er Olivia! Hun er 22 år og er ikke tilknyttet noget bestemt sted, så hun skifter meget mellem barerne! Det er til gengæld ikke hendes eneste beskæftigelse. Hun er glad for at skrive digte i sin fritid. Vi spurgte hende om hun ikke havde lyst til at komme ind på hendes poesi, og dette var hendes svar:
“Hej! Jeg hedder Olivia, også kendt som ‘lille O’, bag baren. Jeg er i mine sabbatårs fulde flor, og tillader mig, at kalde mig selv for kunstner. Jeg har altid fået energi af at udfolde mig kreativt, og brugt kunst til at forstå min verden. De seneste år har jeg gjort mig især i digte og poesi.
Det startede med små sætninger, opbrudte tanker og følelser, noter i min telefon.
Det var virkelig ikke noget særligt, og det var aldrig ment som noget, der skulle forsøge at være poesi. Det var heller ikke meningen, at jeg nogensinde skulle dele ud af det.
Jeg bruger skriveri som et værktøj til at forstå mig selv, min verden og mit følelsesliv. En bearbejdelse af kaos, og en omfavnelse af kærlighed, alt set igennem en poetisk linse; en måde at omdanne ting til noget smukt på. Måske endda noget, der kan resonere hos nogen, hvilket jeg egentlig synes, bare er smukt i sig selv.
Det er efterhånden mange år siden at jeg begyndte at skrive, 4 eller 5 år tror jeg, og der er sket enormt meget siden da. Jeg har udviklet mig, og det har min kunst også. I dag tør jeg at stå ved den. Kalde den for min. I dag er jeg blevet udgivet et par gange, senest af Poesiens Hus. Jeg har deltaget i oplæsninger, og tilbage i foråret, lavede jeg en større udstilling af mine digte, kaldet “til tiden går i stå, og vi går i stykker”, i samarbejde med PRUST og Blågårdens Bibliotek. En kæmpe oplevelse, der stadig sidder i mig. Derudover er jeg medredaktør og some-manager på tekstsamlingen.dk, et projekt med en kær veninde, hvor vi udgiver små skriv-kunstnere af alle former og afstøbninger.
Jeg har ikke nogle store fremtidsplaner med min poesi, men jeg har egentlig heller ikke et behov for at planlægge min kunst. Jeg følger med den, og lader den spire hvor den vil. Sådan trives den bedst. Jeg startede udelukkende med at skrive for min egen skyld, og det er rigtigt vigtigt for mig at holde fast i. Holde den organisk, simpelthen.
Jeg har arbejdet på en digtsamling i nogle år, og kunne godt tænke mig at udgive den en dag, hvis det føles rigtigt, altså. Hvis den føles færdig, og hvis den nogensinde gør det. Måske får i den aldrig at se. Måske er det bare en evigheds-samling af poetiske indslag, en beretning om et liv levet, et aldrig-endende projekt. Ak. Hvem ved. Det er nu engang præmissen.
Vil man nu gerne læse lidt med alligevel, deler jeg flittigt ud på min egen instagram, @oliviaxhli.
Har man selv en skribent i maven, og har lyst til at blive udgivet digitalt, er man også mere end velkommen til at sende et bidrag ind på tekstsamlingen.dk.
Tak fordi du læste med. Måske vi læses ved. Kys <3”