Om at ha’ sin kunst hængende virtuelt på Instagram til hjemme hos fremmede
Det her er Zoe! Hun er 21 år og til dagligt kan du møde hende på vores bar på Ny Østergade! Man får svært ved at putte hende i en boks, da hun laver en masse forskelligt. Udover at stå bag baren så er hun også model og maler i sin fritid. Vi spurgte hende om hun ikke havde lyst til at fortælle lidt om hendes kunst, og dette var hendes svar:
"Jeg har altid tegnet vildt meget specielt da jeg var helt lille. Det var noget jeg gjorde hver dag, enten med venner eller alene. Som resultat blev jeg selfølgelig okay god til det i en tidlig alder og blev derfor bare ved.
Da jeg var lille tænkte jeg aldrig at jeg skulle være kunstner, af en eller anden årsag interesseret det mig slet ikke. Men da jeg var 18 begyndte jeg at finde en bestemt stil som jeg virkelig elskede og åbnede op for ideen om at det egentlig kunne være ret fedt hvis man kunne leve af det.
Jeg begyndte at poste billeder af mine malerier på Instagram, hvilket var vildt nervepierrende, da ens kunst bare er vildt personlig. Men jeg blev heldigvis mødt af masser af positiv feedback. Både fra folk der bare roste det jeg havde lavet, men der var også folk der købte min kunst. Det er virkelig en skør tanke at fremmede mennesker har ens kunst hængende i deres hjem. Jeg blev også kontaktet af en vinbar der ville have et maleri til deres bar, hvilket jeg også synes er vildt belærende.
Generelt elsker jeg bare at være kreativ. Jeg elsker kunst og design og jeg ved det skal være en del af mit liv. Jeg er lige startet på en forberedende design skole hvor jeg får lov til at udfolde mig kreativt hver dag. Det er en vildt hård branche jeg har valgt jeg skal være en del af, men jeg har tiltro til at det nok skal blive en succes hvis jeg arbejder hårdt nok."
Har man lyst til at dykke ned i hendes kunst og arbejde, så kan I finde hende på hendes Instagram profil: @zoerockford