Om os

OLIOLI betyder glæde på Hawaiiansk og GLÆDE nøgleordet i vores koncept. Vores mission er, at hele oplevelsen og alt omkring OLIOLI skaber glæde. Uanset om hvilket humør du er i når du kommer til OLIOLI, så skal du gå derfra med et smil på læben.

 

OLIOLI er startet af Frederik og Nicolai, som har fælles udgangspunkt i take-ˇout restaurantionsbranchen, passion for mad, rødder i Asien og en hverdag i det nordiske.

 

Vi udgør et unikt, kompetent og meget viljestærkt partnerskab. Vi præsenterer med stolthed vores menukort, som vi har sammensat efter undersøgelser af smage, konsistens, ernæring, samt farvemæssig, stilistisk og praktisk udførelse af hver enkelt bowl. Vi præsenterer samtidig et brand, der mixer en enkel og harmonisk atmosfære med en moderne frisk attitude og livsglæde.

Maden

Poke bowls stammer som sagt fra Hawaii og kan trackes helt tilbage til 1970’erne, hvor hawaiianske fiskere lavede skåle med ris og rå fisk som en lækker snack. Det originale hawaiianske afsæt har sat sit præg på maden i OLIOLI ved fx udskæringen af råvarer i tern og ingrediensen ananas. Vores asiatiske rødder udfoldes gennem smagssammensætninger og valg af ingredienser, hvor vi har lånt det bedste fra Korea, Thailand og Japan og gjort det til vores eget. Vores saucer henter således inspiration i Asien, og smagene er tilpasset de udvalgte grøntsager. Endelig tilføjer vores nordiske hverdagsliv en ekstra dimension, som kan ses i den stilistiske præsentation og udførelse af de enkelte bowls, samt tilføjelsen af de mange grøntsager, der giver tekstur i maden.

 

Flere af ingredienserne i vores Poke Bowls fremgår også i sushi, men i Poke Bowlen kan du selv sammensætte og tilføje som det lyster. Vores bowls kan sammensættes til stort set hvilken smag, præference eller lyst man har. Hvis du ikke kan lide rå fisk, så har vi også tofu, and, rejer eller hvidløgs-chili marieneret oksekød. Du kan altså selv bestemme om du vil have blomkålsris, rødkål og anans med chili mayo, cashewnødder eller surimi salat. Derudover har vi adskillige varianter af saucer, der er glutenfri vegetar og veganske, samt alternativer til børn som ikke kan lide rå fisk. Valget er dit, når du vælger en ”build-your-own” variant. På vores menu har vi også ”the standards” bowls, som vi har sammensat på forhånd og er ud fra vores personlige favoritter og sammensætninger af ingredienser – dem anbefaler vi, hvis du ikke har prøvet en Poke Bowl før.